ANDREAS HISTORIE

Jeg skabte Rudolph Care, fordi jeg vil have det hele. Smuk hud, luksuriøse produkter og sikkerhed for, at jeg ikke fylder min krop og naturen med skadelig og hormonforstyrrende kemi.”

Som det første hudplejebrand i verden kombinerede Rudolph Care en økologisk certificering med en miljø-certificering. Kombinationen af den økologiske Cosmos-mærkning og Svanemærkets miljømærke betyder, at hvert Rudolph Care produkt lever op til strenge krav til både indhold, miljø og sundhed.

Men vi er ikke stoppet her. I 2014 udviklede vi en Svanemærket og effektiv solserie, Rudolph Sun & Rudolph Sun Kids, og i foråret 2016 kom vores Svanemærkede, eksklusive hårserie, Rudolph Hair, til. I 2017 lancerede vi Signature Notes, som er Rudolph Cares første parfume. Det er også den første parfume i verden, der er Svanemærket og Cosmos-certificeret.