Mit navn er Cana Buttenschøn og jeg er, helt kort fortalt, en sønderjyde bosiddende  i København. Jeg er mor til to drenge, Jens og Peter og en lille, nyfødt datter. Jeg blev i 2009 uddannet jordemoder og bruger dagligt min uddannelse i mit online univers for gravide, Canas.dk, ligesom jeg bruger min faglighed når jeg skriver bøger. Indtil videre har jeg skrevet de tre bestsellere 40 Ting Du Skal Vide Om Din Fødsel (2019), 40 Uger Inden (2018) og  40 Uger Efter (2017).

I 2021 lancerede jeg mit første produkt i Cana Care, som i løbet af bare 34 dage blev fuldstændigt udsolgt. Sidenhen er der kommet endnu et produkt til og Cana Care er i løbet af første halvår af 2021 vokset ud af de private gemakker og ind i nogle store, lyse lokaler på Østerbro. Således kan jeg med ét også kalde mig succesfuld produktudvikler og forretningskvinde. Det øver jeg mig i alle tilfælde på.